Opskrift på müsli

 

Jeg elsker at spise skyr eller græsk yoghurt til morgenmad med en masse frisk frugt og min hjemmelavede müsli.

Det er en god måde at at få startet dagen med et sundt nærende og mættende måltid fyldt med fibre vitaminer og alle de gode fedtstoffer.

Om sommeren elsker jeg at tilføre friske bær som jordbær, hindbær og blåbær. I vinterperioden er banan, kiwi og ananas mine favoritter. Tilføj dine yndlingsfrugter.

Det er vildt nemt at lave det selv, man skal bare holde øje med at det ikke får for lang tid og bliver brændt.

Man kan undlade ingredienser og tilføje efter smag. Her får du min favorit-opskrift på müsli:

Du skal bruge en bageplade med bagepapir og en ovn på 170 grader
Et tyndt lag af havregryn (ca 3 dl)
1 håndfuld solsikkerkerner
1 håndfuld græskarkerner
1 håndfuld hørfrø
1 håndfuld groft hakket valnødder
1 håndfuldt groft hakket mandler
1 håndfuld kokosflager
1 håndfuld rosiner eller tørrede tranebær
Flydende honning.

Vend ingredienserne sammen og tilføj et tyndt lag honning. Sættes i ovnen på 170 grader ca 15 minutter til blandingen er knasende og lysebrun. Vend undervejs og tilsæt e.v.t. lidt mere honning. Velbekomme :-)

Previous
Previous

Medicinskabets makeover

Next
Next

Her begyndte min passion for naturens mirakler